#19 Vær konsistent

Brug ord og ikoner, som brugeren kan genkende fra andre områder i dit design, og fra standarder i lignende digitale oplevelser.

Mennesker klarer sig bedre, når de kan genkende mønstre fra tidligere. Konsistens er nøglen til, at mønstre kan genkendes og læres.

Ved at øge konsistensen i dit design kan du øge forståeligheden og brugervenligheden. Ellers vil det være i strid med, hvad brugeren allerede har lært, og være inkonsistent.

  • Skab konsistens ved at elementer, der udfører samme handling, har samme visuelle udtryk med tekst og/eller ikoner
  • Brug standarder for udseende og placering, som er velkendte fra lignende digitale oplevelser

Hvis elementer, der ligner hinanden, ikke gør det samme, eller elementer, der ikke ligner hinanden, gør det samme, vil det forvirre brugeren, og kræve en større mental indsats.


Dette designprincip er en del af de 20 principper for UX design.

De 20 designprincipper er udviklet til udgivelsen “UX design”, som er en af Danmarks mest læste bøger om UX fra forlaget Systime Gyldendal. Designprincipperne er resultatet af 25 års forskning og design af forretningskritiske løsninger.

Designprincipperne er udviklet af Mikkel Michelsen. Læs mere om forfatteren og forskningen bog på siden Om de 20 UX designprincipper.

Default image
mikkelmichelsen

Mikkel er UX designer og forfatteren af lærebogen "UX design", som er en af Danmarks mest læste bøger om UX. Han har en baggrund som magister i Informationsvidenskab, exam. oecon. og fungerer som censor ved en række designuddannelser i Danmark.