#15 Alting vokser over tid

Gør designet robust for, at navigation, menuer og liste kan indeholder flere elementer, end der er lige nu, uden at det bliver et problem.

Et produkt forandrer sig over tid, og nyt kommer til: Fx nye varekategorier, nye funktioner i en menu eller nye emner i en liste.

Design din løsnings lister, navigation, menuer og kontroller til at kunne indeholde flere elementer, end der er lige nu, uden at det bryder logisk opbygning og layout. Dermed undgår du at designe nye interaktionsmønstre, som brugeren skal lære, i fremtiden.

Giv også plads til, at ord på andre sprog kan være længere, hvis dit produkt skal oversættes (internationalisering). Fx er finske ord gennemsnitligt 40% længere end danske – det kan fx. betyde, at emnerne i en navigationsmenu kan komme i pladsproblemer.


Dette designprincip er en del af de 20 principper for UX design.

De 20 designprincipper er udviklet til udgivelsen “UX design”, som er en af Danmarks mest læste bøger om UX fra forlaget Systime Gyldendal. Designprincipperne er resultatet af 25 års forskning og design af forretningskritiske løsninger.

Designprincipperne er udviklet af Mikkel Michelsen. Læs mere om forfatteren og forskningen bog på siden Om de 20 UX designprincipper.

Default image
mikkelmichelsen

Mikkel er UX designer og forfatteren af lærebogen "UX design", som er en af Danmarks mest læste bøger om UX. Han har en baggrund som magister i Informationsvidenskab, exam. oecon. og fungerer som censor ved en række designuddannelser i Danmark.